fredag den 9. marts 2012

Flower-power

I forbindelse med opbygningen af denne side, fik jeg øjnene op for Valmuen - og jeg forelskede mig hovedkuls i den.
De smukke, knaldrøde og skrøbeligt udseende blade på den spinkle stilk - what's not to love???

Tyvet på Google.
Så er den lille (eller store?) botaniker måske klar til at flyve i blækhuset, for at korrekse mig.... Jeg gør det derfor selv: Denne røde sort (korn-valmuen) er jo blot én af flere arter og farver, der findes både i DK og på verdensplan.
Skal se om jeg kan få lavet en (mini)-valmue-mark i haven....

En anden af mine favoritter er denne her:

Bonderose (Paeonia 'Rubra Plena')
Den findes også i mange farver og udgaver, men i min verden skal den helst være svagt lyserød :-) Den dufter helt gudommeligt, koster kassen som afskåren og jeg har derfor plantet den min have sidste år. Det gav en enkelt blomst, og den er vist lidt svær at få til at falde til, men jeg håber med tiden, at det bliver til en mega-busk, der kan forsyne mig med kæmpe-buketter (ja,ja - man har vel lov at drømme, ha ha).

I det hele taget elsker jeg blomster, men er en klovn til at holde dem. Alt hvad jeg køber til potter med blomster på, dør efter kort tid i min varetægt :-( Okay, jeg er så heller ikke kommet dertil, hvor jeg pusser-nusser dem, og hælder dem til med gødning og sager. De får vand uregelmæssigt.... er det ikke nok???

Det her er mit seneste forsøg på at dyrke blomster, og jeg tror stadig på projektet; Asters.


De skulle være alle mulige farver, og lige til at blive glad i ægget af :-)

Den lille botaniker - som f.eks. mig - glæder sig til det bliver tid og vejr til at plante, kratte og rive i haven igen. Fra at have været en absolut-nej-have-person, er jeg tosset med at rode derude, og jeg håber med tiden at få skabt et helt lille paradis. Og jeg mener lille, for jeg råder kun over et frimærke med fliser, græs og bede.
(Jeg tager lige et billede til dig en dag ;-))

Jeg glæder mig ihvertfald til søndag, hvor solen gerne skulle bage mine rygstykker mens jeg tumler rundt som en anden Søren Ryge ;-)



•   •   •

Glædelig fredag, der næste uge har film på programmet.