En gang imellem får jeg sat mig ned og skrevet en historie eller et digt. Og jeg besvarer også gerne en skriveøvelse fra http://www.fyldepennen.dk/ . Det er endnu ikke blevet til en roman, og faktisk er jeg ikke sikker på om jeg det er det, det skal ende med. Det må tiden vise, indtil da hygger jeg videre.....
Tanker, der slanker... eller??
Som jeg sidder på cyklen er der plads til tanker - masser af tanker!
Og de hvirvler rundt i mit hoved, lige fra "Hvad fanden har du gang i?" til "Hmm, måske skulle jeg lave laks til aftensmad…"
Jeg vedtager hurtigt laksen, og går tilbage til "Hvad fanden har du gang i?".
Jeg har svært ved at komme op af sofaen, men jeg har også svært ved at komme i mine bukser!
Så sent som i morges lå der 5 par fede jeans (altså som i lækre) og grinede af mig inde i skabet.
Og for at det ikke skal være løgn, har én eller anden idiot klistret -15•kg•billeder af mig op på køleskabet.
Jeg har valgt at ignorere dem!
Til gengæld bliver det sværere og sværere at ignorere den voksende mave, der oftere & oftere kommer i vejen for en planlagt fysisk udfoldelse.
Og nogen gange kan jeg ikke lade være med at sammenligne mig selv med en gravid;
• når maven støder på lårene meget tidligere end forventet,
• når jeg stønner lige rigeligt over at rejse mig fra sofaen,
• og når de der ustyrlige 'cravings' af mad skyller ind over mig.
Og når jeg så begynder at glæde mig over, at det hele får en ende senest om 9 mdr,
vågner jeg op og indser at, nej, jeg er ikke gravid!
Medmindre helligånden har været forbi - se, det har man jo hørt om før….
Selv min mor er begyndt at skyde med skarpt!
Når jeg klager min nød over pludselige hedeture og teorier om for tidlig overgangsalder, får jeg bare lige en reminder om de ekstra 15 kg.
"Det er fordi at du er tyk, at du sveder, skat, ikke andet!"
Og med en far, der spiser som en 5-årige, virker min sunde appetit som kvalifikation til ædedolkenes klub. (Mon de optager nye medlemmer??? Og hvor meget er det mon i virkeligheden man skulle kunne spise for at komme med i klubben?)
Jeg er nået hen til træk-op-ad-bakken-vejen, der længere oppe huser min gode veninde.
Dermed er en stejl-killer-bakke, blevet til både; puh, nu kan jeg lige puste lidt ud, mens jeg trækker op, og jeg håber at Louise er hjemme og giver et glas vand!
Min seneste favoritside på nettet indeholder tonsvis af links til dejlig mad. Der er også også tonsvis af andre links, og jeg elsker mange af dem.Men især den med mad synes jeg er spændende, for der er en del opskrifter fra "over-there". Og er der noget de kan, så er det at få tingene til at smage og lige løfte smags-barren den meter højere, du troede var umulig!
F.eks. har jeg lige fundet en opskrift på peanutella! Opfundet af en kvinde, der spiser en nutellamad og tænker: "Hvad vil gøre denne her mad endnu mere lækker??? Peanutbutter!!!"
Hvorefter hun researcher på nettet, og laver sin egen udgave. Vis mig den danske kvinde, der tænker lige sådan, og jeg skal krone hende med en krans af makroner!
Inde på Louises sofa sidder jeg og koncentrerer mig om at følge med. Hun er et sludrechatol og en speedtænker, og jeg halser indimellem efter hende. Det er desværre ikke en diciplin, der slanker!
Og det bliver også kun til en kort kamp mellem mig og min viljestyrke, da hun byder mig en cola.
Allerede i anden budrunde bukker jeg under - selvom det er en billigcola.
For et halvt år siden tabte jeg mig med succes 5-6 kg, og dengang tænkte jeg at jeg ikke ville synde for en hver pris, det skulle virkelig være kvalitet, hvis jeg skulle være uartig.
Det filter findes ikke lige for tiden!!!
Til gengæld var jeg hurtig som en ninja til at beslutte, at jeg jo havde optjent point til en cola via min 13 km cykeltur. Imponerende hvad man kan bilde sig selv ind!!!
Høj på sukker, fortsatte jeg turen hjemover. Postkasserød i hovedet og lidt mere end klam over hele kroppen, sætter jeg cyklen i skuret og låser mig ind i mit hjem. Min mave knurrer mens perler af sved pibler frem, steder jeg end ikke havde forestillet mig!
Mad eller bad?
Det bliver til et lynbad, og inden længe sidder jeg i komfi-tøj i sofaen og spiser med fjernsynet tændt.
Mens jeg gumler, klapper jeg mig selv mentalt på skulderen over min prægtige præstation.
Mæt og selvfed kravler jeg under tæppet og falder hurtigt i søvn.
Selvfølgelig skal man ha en morfar ovenpå sådan en succes!
