mandag den 3. juni 2013

Venner på tv...

Jeg kan godt lide serier - jeg ELSKER serier!
Ikke alle og ikke for enhver pris, men mange og nogle gange intenst!

Idag har jeg lige afsluttet en serie på 4 sæsoner, og jeg må indrømme, at det er lidt som at sige farvel til gode venner/familie når det hele er slut. Man har levet med dem, fulgt deres liv, lært deres særheder at kende og kommet til at holde af dem. De er der når man har brug for dem, og selvom kommunikationen kun er envejs, er det rart at have nogen at vende tilbage til. At have en velkendt verden at træde ind i, og glemme hverdagens problemer. Sådan har jeg det i det mindste!

Så det er en smule vedmodigt hver gang jeg når til vejs ende, og jeg skal lige indstille min hjerne/hjerte på, at det nu kommer til at handle om andre mennesker i et andet univers...
Men jeg er heldigvis hurtig opslugt af en ny serie - det er jo 'skønheden' ved vor tids teknologi; der er altid en ny, spændende serie, der venter på én :-) Særligt når man som jeg abonnerer på Netflix!

Hvad er din favoritserie?
Eller sluger du - som jeg - den ene efter den anden?