Hun var den mindste i søskendeflokken, og faktisk noget af et skravl. Havde det ikke været for en næsten konstant spinden og de tre farver, kunne man let tage hende for en baby-rotte istedet for en kat. Jeg har dog en klar forventning om at fede hende op :-)
Pixielinen er dog ikke yderst begejstret for lillesøster, hun knurrer og hvæser af hende. Det tager den bette sig dog ikke synderligt af, og Pixielinen forsvinder derefter frustreret ud ad døren - stakkels Pixie!
For det var jo for hendes skyld jeg hentede Peanut. Så hun havde en legekammerat når alle de andre dumme, fede hankatte gav hende på tuden. Men nogen gange kan mennesker ikke læse dyr og deres behov, og jeg har næsten fortrudt min handling. Heldigvis har jeg læst mig til, at det kan tage tid - enddog Laaaaaaaaaaaang tid inden de accepterer hinanden, så jeg må bare vente..... vente..... vente..... (Og det er jeg jo bare så pissegod til!!!)
Pixie vil til enhver tid være min kronprinsesse, og hende det hele kommer an på. Så hvis hun til syvende og sidst ikke vil ha en legekammerat boende, så må jeg finde på noget.... Mææææææææn, den tid den sorg.
Lige nu vil jeg glæde mig over, at det ser ud til at jeg har allerede har succes med min pottetræning af bettefisen :-) Det synes jeg er godt gået, og så kan jeg bedre leve med de to bæ'er hun har leveret på tæpperne......
Her er lige lidt mere øjenguf, hvis du er til kittekatte.....
